BESKRIVELSE
Vi tilbyder denne velholdte Dethleffs Advantage Elegance, indregistreret første gang den 23. marts 2004, bygget på en Fiat Ducato 244 med en driftssikker 2,3 JTD dieselmotor. Camperen har kørt 172.000 km, og tandremmen blev skiftet ved 139.000 km. Den er sidst synet den 8. august 2023 og har en brændstoføkonomi på ca. 10,4 km/l. Der er ikke monteret partikelfilter, men det kan eftermonteres for egen regning. Egenvægten er 2.500 kg, køreklar vægt 2.644 kg og totalvægten 3.400 kg. Camperen måler 6 meter i længden, 2,15 meter i bredden og 2,85 meter i højden.
Indvendigt byder vognen på en praktisk og komfortabel indretning med to vendbare pilotsæder og fire selepladser samt sovepladser til fire personer. Der er en fransk dobbeltseng bagtil, og i højre side bagerst finder man et toiletrum med mulighed for brusebad og håndvask. Køkkenet er udformet som et vinkelkøkken med håndvask og tre gasblus. Køleskabet rummer 103 liter og har separat fryseboks, og kan køre på både 220V, 12V og gas. Opvarmning sker via Truma-varme med gas, og der er indbygget vandvarmer samt gasalarm og gassikring.
Vognen er udstyret med fartpilot, bakkamera, radio med Apple CarPlay, Thule cykelholder og en tre meter markise. Der er også støtteben, tagræling og stige til taget, samt et stort opbevaringsrum i bag i venstre side. Vinduerne er udstyret med både fluenet og mørklægningsgardiner, og alle funktioner er nemme at betjene. Den er monteret med 4000 watts inverter, solceller på taget og har to forbrugsbatterier. Vognen har været undervognsbehandlet flere gange og blev senest serviceret med nye fordæk for ca. 9.000 km siden. Olie er skiftet i maj 2025.