BESKRIVELSE
HOBBY SIESTA T555 AK FS – pæn og velholdt alkovecamper med masser af plads
Hobby Siesta T555 AK FS er en rigtig hyggelig, pæn og velholdt alkovecamper, der på kun 5,84 meter byder på overraskende meget plads. Vognen er bygget på Ford Transit 2,2 TDCI med 130 hk, 5-trins gearkasse, turbo og servostyring og har kørt 129.683 km. Motoren har kæde og dermed ingen tandrem, der skal skiftes.
Camperen har en totalvægt på 3.500 kg, en egenvægt på 3.050 kg og dermed en lasteevne på ca. 450 kg. Den måler 5,84 meter i længden, 2,23 meter i bredden og 2,90 meter i højden. Vognen er desuden undervognsbehandlet.
I førerhuset finder du blandt andet manuel aircondition, fartpilot, bakkamera, elruder, eljusterbare sidespejle, ratbetjent radio med CD-afspiller samt airbags til både fører og passager. De to komfortable pilotsæder kan drejes rundt og bruges sammen med siddegruppen.
Indretningen er særdeles velegnet til familien. Over førerhuset finder du den klassiske alkove med dobbeltseng, mens der bagerst i vognen er en dejlig fransk seng med et stort opbevaringsrum under. Siddegruppen kan desuden omdannes til ekstra soveplads, eksempelvis til to børn. Vognen har 4 selepladser med 3-punktsseler.
Køkkenet er godt indrettet med 3 gasblus, vask med varmt og koldt vand samt et 97 liters køleskab, der kan køre på 12V, 230V eller gas. Herudover er der et flot vitrineskab med glas og LED-belysning.
Bagerst finder du toiletrummet med Thetford kassettetoilet med elektrisk skyl og SOG, håndvask med varmt og koldt vand samt mulighed for brusebad. En stor tagluge giver godt med lys og ventilation.
Der er LED-belysning i hele vognen samt hyggelig belysning langs gulvet. Vinduer og tagluger er tonede og udstyret med både mørklægning og myggenet. Derudover er der klædeskab med lys og en stor tagluge midt i vognen.
Camperen har en 110 liters friskvandstank og en 85 liters spildevandstank. På det elektroniske betjeningspanel kan du holde øje med blandt andet forbrugsbatteriet samt niveauet i frisk- og spildevandstanken. Opvarmning og varmt vand klares af Truma-anlægget med termostat og blæser.
Udvendigt er vognen udstyret med 3 meter markise, cykelstativ til 3 cykler, TV-antenne, elektrisk trinbræt og 2 støtteben bagtil. Der er plads til 2 x 11 kg gasflasker, og vognen har både gasalarm og König tyverialarm.
Der medfølger desuden et Isabella Cosy Corner fortelt, så der er mulighed for at skabe et ekstra hyggeligt opholdsareal ved camperen.
Camperen fik gastest i 2025 og har netop fået foretaget fugttest i september 2026.
En rigtig fin, velholdt og overskuelig autocamper med god plads til familien og masser af praktisk udstyr – samtidig med at den holder sig under 6 meter i længden.