Med en fuldintegreret autocamper får du den ultimative vogn til camping. Du har direkte adgang fra førerhuset og om i beboelsen. Her er køkken, spiseplads, toilet, opholdsområde og sovepladser i én stor, funktionel kasse.
Vi har fuldintegrerede autocampere, der holder sig under seks meter i længden, så de er billigere at få med færgen og over broerne end de store autocampere. De har imidlertid samme bredde som de større versioner, så der er stadig plads til alt det, der skal være – heriblandt et stort bagagerum, der snildt kan rumme fire cykler.
Alle vores fuldintegrerede autocampere er bygget på en platform af Fiat Ducato med turbo og inter-cooler. Bilerne har alle servostyring og bakkamera, så de er lette at håndtere. De lever også op til de nyeste Euro6-miljøstandarder.
Vi har fuldintegrerede autocampere med plads til både 4 og 5 personer under transport og ophold.
Alle vores autocampere kan køres med almindeligt kørekort, da de holder sig under 3.500 kg totalvægt.