BESKRIVELSE
Knaus Sunliner S-line, Fiat Ducato Maxi 3,0 JTD 160 HK, indregistreret første gang 12/3 2010, synet sidst i september 2023, km 165.000. Årlig grøn ejerafgift ca. 19.000 kr. Egenvægt 3.200 kg, totalvægt 4.250 kg, længde 7,40 m, bredde 2,32 m, højde 3,00 m. Stort kørekort påkrævet. Har ikke partikelfilter. Euro 4 med grøn miljø mærke.
Dometic benzingenerator til at lave 220 volt og til at lade batterierne op. Indbygget støvsuger, indbygget klimaanlæg, opvarmet og isoleret vandtank samt spildevandstank, solcelleanlæg, lædersæder, inverter, radio med Android eller Apple CarPlay.
Støtteben bagtil, el-trinbræt, anhængertræk: 750 kg uden bremser og 1.250 kg med bremser. Al-Ko forsænket undervogn, 2 rum under camperen på venstre side. Der er plads til 2 stk. 11 kg gasflasker, men den har også indbygget gastank. Automatisk gasomskifter, stort rum bagtil med hylder, bakkamera, 2 skråkiller, vandslange, kabelrulle, Thule-markise med LED-lys på 5 meter. Der er udvendig gasudtag, 3 forbrugsbatterier, fluenet på døren, vendbare pilotsæder, pliségardiner i forruden og sideruderne.
Klimaanlæg foran under kørsel, og der er også klimaanlæg i opholdsdelen. Der er seler til 4 personer og soveplads til 4 personer. Hjørnesofa i venstre side, som kan trækkes ud under kørsel, så man sidder overfor hinanden, og selerne kommer frem.
Dobbeltseng bagtil til 2 personer og opredning til 2 personer i sidegruppen. Stort vinklet køkken i venstre side med 3 gasblus og emhætte, stort køleskab på 145 liter og separat fryseboks, der kan køre på gas/220v/12v. Har også gasbageovn. Toiletrum i højre side med separat brusekabine, håndvask og toilet. Stort klædeskab i højre side samt gas- og narkosealarm.